
Udstilling og idéfestival i Cubo-byggeri i Odense
Med opførelsen af de nye store supersygehuse bliver mange tidligere hospitaler over hele landet taget ud af drift, og både bygninger og hele kvarterer skal finde ny anvendelse. – Således også i Odense, hvor der netop har været afholdt en åben idékonkurrence om transformation og udvikling af det eksisterende hospitalsområde. Alle 122 idéforslag kan frem til sommerferien ses i WP19 på J.B. Winsløws Vej 19 i Odense.
WP19 er tegnet af Cubo til Syddansk Universitets Sundhedsfaglige Fakultet og blev i 2000 tildelt Betonelementprisen. Besøger man udstillingen kan man passende kaste et blik på bygningen også – og det store vægmaleri i udstillingsrummet “A day, a week, a year” af Troels Wörsel.
Universitetsbyggeri er et af Cubos specialer, og vi har gennem de seneste 30 år stået bag en lang række bygninger til SDU – både i Winsløwparken og på Odense Campus – samt store byggerier for universiteterne i Aarhus og Oslo.
Idéfestivallen løber til og med fredag d. 22. maj, mens udstillingen forventes at være åben frem til sommerferien. Se mere her: Idéfestival og udstilling af konkurrenceforslag