7. februar 2024

Center for Sundhed Thyhallen – færdig og afleveret

Thisteds nye idræts- og sundhedscenter er nu fuldt udbygget og moderniseret, efter to omfattende faser.

Udvidelsen af Thy Hallen i Thisted bliver en smeltedigel af aktiviteter og er samtidig egnens største idrætscenter – et folkeligt og åbent forsamlingshus, hvor sundhed, bevægelse, fællesskab og kulturmøde bliver omdrejningspunktet.

“Det er en gevinst for hele Thy, at alle de indendørs rammer i Thyhallen nu er færdige og klar til brugerne. Det nye Thyhallen kobler det aktive liv og foreningslivet med de kommunale sundhedstilbud. Det bliver en ramme for både sundhed, fritid og fællesskab”
Jens Kristian Yde – viceborgmester i thisted Kommune og formand for projektets styregruppe.

Den første fase inkluderede en ny springhal, træningshal og forbedringer af opvisningshal A. Den anden fase tilføjer et nyt sundhedscenter med faciliteter til idræt, rehabilitering, træning og behandling, samt services som børnepsykiatri og misbrugsbehandling. Administrative lokaler, foreningslokaler og et nyt ankomstområde er også en del af udvidelsen.

Byggeriet er opført for Thisted kommune som totalentreprise med NCC i spidsen. Cubo Arkitekter har tegnet og ingeniørydelserne har været delt mellem Viborg Ingeniørerne (fase 1) og NIRAS (fase 2).

Læs mere om projektet og se flere fotos