15. april 2024

Indvielse af Thyhallen i Thisted

Lørdag 13. april var der officiel indvielse af Thyhallen, der nu står fuldt udbygget og moderniseret.

Folk fra nær og fjern var mødt talstærkt op til indvielsen, hvor der var en helt særlig stemning og tilfredshed med det endelige resultat – både blandt bygherre og samarbejdspartnere, men også blandt husets mange brugere.

Thisteds nye idræts- og sundhedscenter bliver en smeltedigel af aktiviteter og er samtidig egnens største idrætscenter – et folkeligt og åbent forsamlingshus, hvor sundhed, bevægelse, fællesskab og kulturmøde bliver omdrejningspunktet.

Byggeriet er opført for Thisted kommune som totalentreprise med NCC i spidsen. Cubo Arkitekter har tegnet og ingeniørydelserne har været delt mellem Viborg Ingeniørerne (fase 1) og NIRAS (fase 2). Begge etaper er desuden opført i samarbejde med Keingart og P+P Arkitekter.

Læs mere om Thyhallen og se flere fotos