27. november 2023

Nyt Mærsk McKinney Institut indviet

Cubo har stået i spidsen som totalrådgiver for den nye Mærsk McKinney Institut-bygning, der blev indviet i sidste uge, torsdag 23. november.

Med sine 4500 kvadratmeter vil bygningen huse 600 studerende, forskere og undervisere, der får adgang til værksteder, møderum, fællesarealer og et kreativt innovationsområde kaldet ’Dream Lab’.

Instituttet har længe været en pioner inden for robotteknologi og spillet en afgørende rolle i udviklingen af ’det fynske roboteventyr’. Den fynske robotklynge består af over 200 virksomheder, mange af dem samarbejder med eller har udspring fra MMMI. Instituttet er en del af Det Naturvidenskabelige Fakultet under Syddansk Universitet.

Sammen med rektor for SDU Jens Ringsmose, var det Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for den A. P. Møllerske Støttefond, der torsdag slog på ’gongen’ og dermed officielt indviede det nye byggeri.

Byggeriet er opført for Bygningsstyrelsen og SDU i tæt samarbejde med vores dygtige hold; EKJ rådgivende ingeniører, etos ingeniører, Kristine Jensens Tegnestue og DETBLÅ.  TC Anlæg har varetaget hovedentreprisen.

Læs mere om tankerne bag det nye institut