6. september 2022

Indvielse af UC Syd i Kolding

I Kolding står den nye professionshøjskole UC Syd nu færdig, og er netop blevet indviet med manér af H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Bygningens 11.000 kvadratmeter i seks etager rummer undervisningslokaler, studiemiljø, kantine, biograf, fagværksteder, multisal, trykkeri og lydstudier og står til rådighed for uddannelserne Pædagog & Pædagogisk assistent, Lyddesign & Grafisk kommunikation. Samtidig skal bygningen huse en del videre- og efteruddannelsesaktiviteter.

Bygningen taler samme arkitektoniske sprog som naboen, SDU’s, markante hus, tegnet af Henning Larsen. Huset er sit eget, men i balance med det eksisterende og naboskabet åbner for et tæt samarbejde på tværs.

Bygningen har i øvrigt én af verdens største højtalerinstallationer. Projektet hedder ‘Det lydomfavnende atrium’ og består af 187 højtalere. Installationen skal bruges til lydkunst og forskning.

På UC SYD ønsker vi at skabe dynamiske campusmiljøer med fokus på fællesskab, høj faglighed og samarbejde. Derfor er det også med stor glæde, at vi kan samle uddannelserne i grafisk kommunikation, lyddesign, pædagog og pædagogisk assistent her samt efter- og videreuddannelsernes aktiviteter. Vi glæder os meget til at tage huset i brug.”
– Alexander von Oettingen, rektor

UC Syd er udført i samarbejde med C.C. Contractor, Hamiconsult og LYTT landskabsarkitekter.

Se flere billeder og læs mere om UC Syd