
Cubo afleverer nøglerne til det nye Mærsk Mc-Kinney Møller Institut
I denne uge har Cubo afleveret nøglerne til Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet i Odense sammen med Bygningsstyrelsen og vores dygtige rådgiverhold.
Bygningen er opført i rå materialer – beton, cortenstål og glas – som i deres enkelthed forholder sig smukt til den omkringliggende natur. Udvidelsen værner om den oprindelige universitetsstruktur; de karakteristiske arkitektoniske værdier er bevaret og videreført med stor respekt for Arkitekt Knud Holschers oprindelige campusplan fra 1967.
Husets 4.500 kvadratmeter er fordelt på fire etager, med et state-of-the art DreamLab som husets kerne, hvor studerende snart kan fordybe sig i alverdens innovationsprojekter indenfor robotteknologi.
Derudover rummer huset også værksteder, grupperum, kontorer og fællesarealer, der med forbindelsesgange under terræn er forbundet til resten af SDU.
Byggeriet indvies officielt i nærmeste fremtid.