10. august 2020

Nyt Kirkecenter i Thisted

Thisted Menighedsråd har valgt Cubo som totalrådgiver og arkitekt til opgaven med at opføre Nyt Kirkecenter ved Thisted Kirke. Konkurrencen er vundet sammen med EKJ Rådgivende Ingeniører og Landskabsarkitekt Kristine Jensens Tegnestue, og det er især tilgængeligheden og indretningens forbindende kvaliteter, der får ros i dommerbetænkningen. Projektet samler de kirkelige arbejdspladser og styrker samarbejde på tværs af medarbejdergrupper med moderne faciliteter og sociale møderum for menighed og besøgende – blandt andet med konfirmandstuer, koncertsal og korøverum.

Kirkecenteret bliver en vigtig tilføjelse til Thisteds historiske bymidte, hvor kirken i århundreder har indtaget en central placering og markeret byens skyline.  Den nye bygning får en fornem placering indenfor kirkegårdens stendiger i en ny unik kulturhistorisk kirkepark, hvor byens rekreative grønne rum skal kædes sammen.

Læs mere om projektet her