
Arkitekturens Dag 2023
Ros til præstebolig i Hylke
Præmieringsudvalget i Skanderborg Museumsforening havde mange rosende ord til den nye præstebolig i Hylke, der var nomineret til Skanderborg Kommunes Arkitekturpris.
”Præsteboligen er en nyfortolkning af et traditionelt længehus, som er skubbet ind i det kuperede terræn. Huset fremtræder som et rigt detaljeret træhus, hvor førstesalens elegante og detaljerede trækonstruktioner skaber en bygning med mange fine rumlige detaljer. De fint planlagte udearealer vil danne smukke haverum omkring præsteboligen, over tid, når hækkene vokser op”
Cubo har tegnet den moderne præstebolig og takker for de flotte ord.
Huset er opført for Ovsted, Tåning og Hylke Menighedsråd sammen med vores dygtige team: DetBlå landskabsarkitekter, John A Laursen Entreprenør og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.