7. maj 2020

Helhedsgreb styrker gæsteoplevelsen

 

Fremtidens MCH i Herning går ind i sin næste fase med visionen om at styrke helhedsgrebet, skabe større sammenhæng samt optimere besøgsoplevelsen for kunder, gæster og samarbejdspartnere. Projektet omfatter transformation af det eksisterende indgangsparti med materialer og elementer, der også indgår i den nye ankomstbygning ved Jyske Bank Boxen med den markante facadeløsning med folier, der kan lyssættes. De mange besøgende kan derfor se frem til, at den transformerede hovedbygning og de fornyede udearealer bliver en del af gæsteoplevelsen, når den opdaterede hovedbygning står klar, forventeligt ultimo 2020.

Fremtidens MCH er finansieret af Realdania og Herning Kommune, og Cubo indgår i et team med totalentreprenør C.C. Contractor, Schönherr og ÅF. Den nye MCH ankomstbygning blev indviet i 2018, og det er i forlængelse af det oprindelige konkurrenceforslag, at det igangværende projekt er udviklet.

Læs mere om projektet MCH | Ny Ankomstbygning