16. december 2024

Videointerview: Nyt bygningsreglement

I forbindelse med udviklingen af det nye bygningsreglement, der forventes klar i løbet af 2025, har Danske Arkitektvirksomheder talt med bygningskonstruktør hos Cubo, Henrik Kvist, om byggeriets rolle i den grønne omstilling.

Hos Cubo ønsker vi os et nyt bygningsreglement, der fokuserer på materialer. Både dem vi allerede har, og som vi gerne vil blive bedre til at genbruge, men også alle de nye materialer som gemmer på et stort potentiale for at reducere byggeriets CO2-aftryk.

I videoen giver Henrik et bud på, hvordan co2-aftrykket kan nedbringes i byggeriet. Nøgleordet er materialer; vi skal i højere grad genbruge de ressourcer, vi allerede har, og når vi bringer nye materialer i spil, bør vi se mod de biogene af slagsen med en lav klimapåvirkning.

Cubos ønske til et nyt bygningsreglement er, at det skal bane vej for, at vi lettere kan genbruge de eksisterende ressourcer, for at passe bedre på klimaet. Når det kommer til brugen af nye biogene materialer, skal et nyt bygningsreglement skubbe på for mere vidensdeling på tværs. Samtidig skal den nødvendige dokumentation udvikles, så det bliver lettere at udfordre den traditionelle materialepalette.

 

Interviewet er en del af Danske Arkitektvirksomheders serie af videoer, hvor forskellige medlemmer kommer med ønsker til det nye bygningsreglement, der bliver udarbejdet i 2025.

Læs mere hos Danske Arkitektvirksomheder