Byggeriet for Livsvidenskap er Norges største enkeltstående universitetsbyggeri og det vil etablere et tættere forsknings- og undervisningssamarbejde på tværs af de naturvidenskabelige og medicinske miljøer.
Livsvidenskab er studier af levende organismer som kan hjælpe os til at forstå biologiske processer og behandle sygdomme på nye måder. Projektet respekterer og bygger videre på universitetsstrukturen på Blindern, og etablerer en 4 etages base der underskæres af landskabets dalstrøg der trækkes ind og formgiver de offentlige områder i åbne, transparente nedre etager. Over basens laboratorieetager rejser sig to højere huse med kontorområder, og dermed reflekteres på Blindern traditionen for høje huse, der som steler markerer de enkelte byggeafsnit.