Kunstnerhuset i Tyskerhavnen i Hvide Sande er en lokal idé om at kunne tilbyde kunstnere et frit ophold. Tyskerhavnen er et pittoresk miljø dannet af adskillige små gamle frønnede fiskerhuse, der tilsammen udgør et klondyke baseret på det samme lille grundhus i træ. Kunstnerhuset er en videreførelse af de gamle huses geometri og indeholder et opholdsrum med sovemulighed, et mindre køkken og toilet, samt et større nordvendt atelier mod havnen. Huset på 50 m2 er beklædt i træ på tag og facader, og indvendigt med krydsfiner i fyr partielt i en perforeret akustisk udgave.