10. maj 2016
OU44 - Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet

OU44 – energieffektivt byggeri i verdensklasse

OU44 er opført med Bygningsstyrelsens nye performancetest, som kvalitetssikrer bygningers tekniske installationer. Prøveprotokollen fra performancetesten er så overbevisende, at den indgår i SDU’s forskning i energieffektivitet og det internationale forskningsprojekt ›Coordicy‹. Lederen af forskningsprojektet, professor Bo Nørregaard Jørgensen, centerleder for Center for Energy Informatics på Syddansk Universitet, vurderer, at OU44 er i toppen af den internationale verdensrangliste over energieffektive bygninger, og forskere på SDU vil arbejde videre med bygningen i deres forskning, efter at bygningen er taget i brug.

»Bygning 44 er et usædvanligt vellykket byggeri, der kan lære os en masse om effektivt byggeri. Den konkrete bygning på SDU blev stort set afleveret uden fejl og mangler, uden overskridelse af tid og økonomi og med installationer, der fungerede fra dag et«, siger Gyrithe Saltorp, direktør i Bygningsstyrelsen.

Kontrakten om byggeriet stillede krav om opfyldelse af Bygningsreglement 2015. Men godt samarbejde mellem alle parter, en omhyggelig planlægning og ekstra fokus på de tekniske anlæg i byggeprocessen har ført til, at anlæggene lever op til det fremtidige bygningsreglement for 2020 uden øgede udgifter eller forsinkelser.

Læs mere hos Bygningsstyrelsen

Se projekt