9. juli 2026

Køge Kapel indviet

Fredag d. 3. juli blev det nye kapel i Køge indviet ved et åbent hus-arrangement for bygherre, rådgivere og samarbejdspartnere. Kapellet er udviklet som et fælles kapel for Køge Provsti og danner nye rammer for begravelses- og bisættelsesceremonier på tværs af trosretninger. Med fokus på værdighed, ro og privathed er de nye bygninger nænsomt indpasset i den eksisterende park, hvor intime gårdrum, varme materialer og en tæt forbindelse til naturen skaber rum for eftertanke. Samtidig videreføres stedets historie gennem bevaring af dele af det eksisterende kapel, som indgår naturligt i det nye anlæg.

Stolene i ceremonisalen har tidligere været anvendt i forbindelse med Danmarks EU-formandskab i Forum i København. Genanvendelsen er et konkret eksempel på, hvordan eksisterende ressourcer fra andre projekter kan få nyt liv og indgå i en ny arkitektonisk sammenhæng.

Se projekt