6. marts 2023

Pris til Højskolen på Vestlandet

Skolen, der ligger i Bergen på et tidligere remiseområde, har netop vundet den internationale pris IAUD – International Design Award, der tildeles for det ekstraordinært gode universelle design.

Sammen med HLM Arkitekter vandt Cubo konkurrencen tilbage i 2004 og skolen har siden vundet priser for innovation, transformation, interiør, tilgængelighed og god byggeskik.

Projektet er gennemført i to etaper, først transformation af fem bevaringsværdige remisebygninger, dernæst et nyt byggeri, som en integreret del af de gamle bygninger. Senest er skolen udvidet med en ny bygning. I dag fremstår Højskolen på Vestlandet som en innovativ og nyskabende læringsarena, hvor indretning og integreret universelt design sikrer at alle brugere føler sig inkluderet.

Cubo deler prisen med HLM Arkitektur, Metropolis Arkitektur & Design og L2 Arkitekter.

Læs mere om projektet