21. december 2023

Glædelig jul & godt nytår

Cubo takker bygherrer og samarbejdspartnere for et begivenhedsrigt år, hvor vi blandt andet har taget første spadestik til det nye LEGO Kornmarken Campus i Billund, holdt rejsegilde på Brandstation Syd i Aarhus, indviet ny præstebolig i Hylke, påbegyndt et stort plejehjemsbyggeri i Tórshavn på Færøerne, vundet konkurrencen om Nyt Maritimt Center i Frederikssund  og senest indviet den nye Mærsk Mc-Kinney Møller Institut-bygning, der skal være omdrejningspunktet for udvikling af robotteknologi på SDU i Odense.

Med billedet af Den Gamle Bys nye hovedindgang, der i år vandt Aarhusianernes Arkitekturpris, vil vi gerne ønske alle en glædelig jul samt et godt nytår!