3. marts 2022

Cubo skal transformere
Designskolen Kolding

Sammen med et stærkt team, skal Cubo stå i spidsen for den spændende opgave med at transformere Designskolen Kolding.

Overskrifterne er bæredygtighed, bygbarhed og funktionalitet, hvor genanvendelighed, brugbarhed og funktionelle, kreative rammer for skolens studerende og ansatte kommer til at hænge uløseligt sammen.

Cubo ser bæredygtighed i uløselig sammenhæng med funktionalitet og bygbarhed. Det er et idérigt oplæg til integreret bæredygtighed, der synliggøres i arkitekturen. En ligefrem tilgang, der formidler Designskolens DNA” – Designskolen Koldings dommerkomité.

Rektor for Designskolen Kolding, Lene Tanggaard, der har et sæde i dommerkomitéen, tilføjer:

Transformationen af Designskolen Kolding skal være bæredygtig på flere niveauer. Vi vil minimere belastning af klima, og vi drømmer om at skabe de bedst mulige rammer for en social bæredygtighed. Designskolen ønsker at være et sted, hvor mennesker trives, hvor en omdannet fleksibel bygning er inviterende overfor omverdenen og samtidig skaber de allerbedste betingelser for kreativ udfoldelse. Den ambition har Cubo Arkitekter formået at løse med deres vinderforslag.”

Transformationen af Designskolen Kolding udføres i samarbejde med Spangenberg & Madsen som ingeniør på installationer, ABC Rådgivende Ingeniører på konstruktioner, SLETH er landskabsarkitekt, VM Acoustics står for akustikken og Krøyer Rådgivende Ingeniør som konsulent for commissioning.

Se flere billeder og læs mere om projektet