
Campus Bornholm i ny guide til bæredygtigt byggeri
Vi er stolte af, at Campus Bornholm er blevet udvalgt som et af 60 arkitekturprojekter til ’A Guide to Danish Architecture’, der netop er udgivet af Arkitektforeningen.
Campus Bornholm er regionskommunens satsning på at fastholde erhvervsuddannelserne på øen – erhverv, der alle er med til at beskytte, vedligeholde og udvikle kulturhistorien og turismen på øen.
Samtidig er erhvervsuddannelserne fusioneret med gymnasium og andre uddannelser, så der skabes nye faglige og sociale relationer – både mellem de studerende og blandt det faglige personale. Det hele i en fysisk ramme, hvor transformation af gamle bygninger møder nyt under adskillige af FNs bæredygtighedsmål.
Læs mere om projektet og se billeder af Campus Bornholm
Den nye guidebog er udgivet i anledning af Verdenskongressen for Arkitekter 2023, der har bæredygtighed som omdrejningspunkt og finder sted i København i juli.
Guiden kan downloades eller bestilles på Arkitektforeningens hjemmeside:
arkitektforeningen.dk