
Aqua Globe rejsegilde
På Døjsøvej 1 hos Skanderborg Forsyning var der rejsegilde for Aqua Globe.
»Aqua Globe skal være med til at visualisere, hvordan en moderne effektiv vandforsyning opererer. Vore produkter fra AVK ligger godt begravet cirka halvanden meter under jordoverfladen på de vandrør, der sørger for det rene drikkevand 24/7. Aqua Globe skal på en spændende og visionær måde være med til at bringe dette i øjenhøjde – ikke bare for skoler, uddannelse og lokalsamfund, også som et internationalt udstillingsvindue for dansk vandforsynings kompetencer, know how og kvalitetsprodukter.« – Michael Ramlau, AVK.
Miljøministeriet, de danske vandværkers landsorganisation Danva, Dansk Vandteknologi og private virksomheder har et mål om at skabe 4.000 nye arbejdspladser i Danmark og fordoble eksporten af vandrelaterede produkter og viden til minimum 35 mia. kr. inden år 2015.
Den vision skal dette hus være med til at opfylde ved at være et udstillingsvindue til verden, der viser, hvordan man driver bæredygtig, energioptimeret vandforsyning ved hjælp af den altid sidst nye teknologi. Det, der i dag kalder for »smart water Management«.
Aqua Globe, skal stå færdig 1. december.