Sognehuset forholder sig ydmygt til stedet, følger terrænet og er nøjsomt placeret i forhold til C.F. Hansens klassicistiske kirke fra 1824. Med sin tilbagetrukne placering vinkelret på kirkens akse efterlader sognehuset frit udsyn til kirken fra alle væsentlige synsvinkler og ankomstsituationer, og sikrer at kirken forbliver i fokus ved ankomsten.
Sognehuset former med den rolige og klare hoveddisponering en ramme for sognets aktiviteter med en særlig egen rumlig identitet skabt i en dialog imellem de formskabende elementer, der afgrænser og definerer. Huset er formet som en serie af rum, der – ude som inde – er indeholdt i en samlet helhed i stemning og materialer i pagt med kirken og dens omgivelser. Det arkitektoniske motiv er den åbne Loggia, der i ét greb samler alle funktioner under samme tag omkring et overdækket stiforløb og ude-opholdsrum. Loggiaens monotone søjlerække former en neutral baggrund, der præciserer og accentuerer kirken og portal nichen som det vigtigste arkitektoniske udsagn – kirken bliver så at sige sat yderligere i scene med dette motiv som baggrund.