I udvidelsen af det eksisterende kirkerum og sognegårdsfaciliteterne er et nyt bygningsanlæg i dialog med det eksisterende som en historisk forlængelse.
Det arkitektoniske formsprog på tilbygningen er afdæmpet og tillader de gamle volumener – tårn og kirkeskib – at træde tydeligt frem. De nye bygningdele fremtræder i materialeholdning som de eksisterende, men ovenlyset er udformet som en kiplanterne der røber tilbygningens opførelsestidspunkt.
