Kirkens Hus i Varde kommer til at ligge ud mod Otto Frellos plads mellem Sct. Jacobi Kirke og præstegården. Huset skal være en fælles arbejdsplads for kirkelige funktioner samt et nyt mødested for provstiets borgere.
Huset er i to etager med funktioner med størst grad af offentlighed placeret i stueplan, mens der på førstesal hovedsageligt findes kontorarbejdspladser og møderum. Gennem det dobbelthøje kileformede ankomst- og fordelingsrum orienteres man fra husets indre mod kirken. Syd for huset skabes en lille plads, der orienterer sig mod præstegården. På den måde relaterer husets sig tydeligt til både kirke og præstegård.