Frydkjærs kontorhus udstråler ønsket om bygningsmæssig kvalitet og tager afsæt i det oprindelige, traditionelle »længehus«.
Længen er i mørke tegl og synes at vokse ud af en base – en muret plint. Et stort glasparti skærer sig ind i bygningen ud mod gårdspladsen og åbner mod ankomstpladsen mod vest. Kontorhuset afspejler således et byggefirma der tager udgangspunkt i det traditionelle og oprindelige og som vægter enkelhed og høj kvalitet.