3. februar 2023

Cubo i nyt katalog fra Lampas
Lampas har netop udgivet et flot, intenst og inspirerende katalog, hvor syv danske designere og arkitekter udfolder historierne bag de forskellige lampedesign.
Lampas har skabt belysning siden 1971, hvor det gode design, den gennemarbejdede form og den høje kvalitet i udførelsen, altid har været i centrum. Et fokus der modsvarer Cubos grundlæggende værdier og den tilgang tegnestuen har til design og formgivning.
I det omfattende katalog bidrager partner og designansvarlig i Cubo Per Ravn med tankerne bag lampedesign på tegnestuen og fortæller om det tætte samarbejde med Lampas, der startede tilbage i 1998. Cubo har for Lampas designet lampen OWEN, der pryder forsiden af kataloget, samt SOMBRERO og BALLO.
Læs kataloget online på Lampas.dk (Cubo fra side 141)
Bestil kataloget på lampas.dk