29. november 2023

Ny Hovedindgang til Den Gamle By vinder Aarhusianernes Arkitekturpris

Aarhusianere har sat kryds ved deres favorit til ‘Aarhusianernes Arkitekturpris’ – det blev Den Gamle Bys nye hovedindgang, tegnet af Cubo, der løb med prisen.

Stadsarkitekt i Aarhus Kommune, Anne Mette Boye, gav følgende rosende ord med på vejen:

”Jeg kan virkelig godt forstå, at aarhusianerne er glade for den nye hovedindgang. Den skaber en flot invitation til at træde ind i Den Gamle By.

Bygningens åbne facade står særligt smukt om aftenen som en varm lanterne, og når man træder ind i foyeren, løfter den imponerende trækonstruktion sig op over én. Den skaber en varm atmosfære og viser et flot samspil mellem arkitektens idé med bygningen og godt tømrer- og konstruktionsarbejde.

Bygningens bund, gulv og belægning i tegl, skaber kobling mellem ude og inde, og samlet står en ny bygning, der både fortæller om det håndværksmæssige arbejde med flot detaljering samt brug af materialer, der patinerer smukt.”

På tegnestuen er vi beærede over at modtage aarhusianernes anerkendelse og glade for at både medarbejdere og gæster i Den Gamle By, har taget så godt imod den nye hovedindgang. En stor tak skal også lyde til bygherre og vores dygtige samarbejdspartnere DetBlå og EKJ Rådgivende Ingeniører.

Foto fra venstre:
Bo Lautrup, Cubo Arkitekter

Læs mere om arkitekturen bag den nye hovedindgang

Om prisen

Aarhusianernes Arkitekturpris er en ny og mere folkelige kategori under Aarhus Arkitekturpris, som hvert år tildeles til arkitektur af særlig høj kvalitet i hele Aarhus Kommune. Prisen blev overrakt onsdag 29. november af stadsarkitekt Anne Mette Boye på byens rådhus.