10. april 2019
UC SYD - Ny Campus Kolding

Cubo vinder UC SYD – Ny Campus Kolding

Cubo vinder konkurrence om nyt campus til UC Syd Kolding i samarbejde med c.c. contractor, Møller & Grønborg og hamiconsult rådgivende ingeniører.

Husets hovedidé er enkel og ligetil. Det trekantede volumen indskriver sig naturligt i kraft af form og materialeholdning i det eksisterende SDU – et samlet campus der taler det samme arkitektoniske sprog.

Huset er sit eget, men i balance med det eksisterende. Et »læringslandskab« former sig i forskellige niveauer og plateauer i en roterende bevægelse op igennem huset, og iscenesætter og synliggør derved de forskelle uddannelser, faglokaler og værksteder.

UC SYD - Ny Campus Kolding

Fra dommerbetænkningen begrundes valget af projektet med:
»Vinderprojektet er klart disponeret både på grunden og i sin hoveddisponering for indretningen. Det er et projekt, som er ærligt og ligefremt i sit udtryk, når det gælder facaderne, der både efterlever en enkelhed og understreger forskellighed i disponeringen af rum og funktioner i bygningens indre. Facaderne bliver på en og samme tid industrielle og monumentale og understreger bygningens klare, trekantede form. Det er et projekt, som spejler sin tid og sin byggetekniske tilgang. Råt uden at blive forsimplet.«

»Projektet er i sin rumdisponering enkelt og klart og udnytter den trekantede form godt i sine planmæssige disponeringer, ikke mindst i trekantens spidser. Rummene fremstår velbelyste og funktionelle i deres enkle udformning. En disciplin, som ikke er enkel i et trekantet hus.«

uc-syd-kolding_bobo_1