16. januar 2019
rejsegilde 1_crop

Rejsegilde Kellersvej

Projekt Boliv Kellersvej i Gladsaxe begynder for alvor at tage form. Mandag 14. jan. var der rejsegilde ved de nye boliger, som skal være hjem for 78 beboere med særlige behov.

I let snevejr og stiv kuling var der taler fra Gladsaxe borgmester Trine Græse, Arkitekt Rune Dyhrberg Riis og Afdelingsleder fra entreprenør BNS, Tjørn Djurhuus.

Projekt Boliv består af både renovering af de eksisterende bevaringsværdige huse samt byggeriet af de nye boligklynger, som omkranser og tilpasser sig de gamle huse.

Boligerne bliver udformet med respekt for det historiske sted. Gammelmosegård, som ligger centralt mellem de eksisterende bygninger, blev i midten af 1800-tallet, igennem det der dengang hed ’Åndsvageforsorgen i Danmark’, et af arnestederne for anerkendelse af borgere med særlige behov. -Berømmet gennem forfatter og forstander Johan Keller.

Samtidig er projektet nærmeste nabo til Gammelmosen, som har stået uberørt i 160 år, som verdens første videnskabelige naturfredning.

IMG_7345_cropped

Tagformerne, de røde pudsede flader samt det gode håndværk bliver det synlige bindemiddel mellem nyt og gammelt.