Husbåde ved Ringkøbing Fjord

De små bilfærger, som stadig sejler mellem Danmarks mange småøer og fastlandet inspirerede til designet af husbåden Cubo 105/135. Den henvender sig på samme måde til land og til vand, i udtryk som i funktion.
De to etager forskubber sig og skaber derved både en overdækket og en åben terrasse. Store glaspartier definerer agterstavn og forstavn så selve husbådens profil står klart og transparent. De skråtstillede langsider er lukkede mod ‘naboen’ og overgangen til taget er rundet, så husbådens profil som lang og smal bliver forstærket og giver et udtryk af lethed.
Kort
BYGHERRE:
Seasight
INGENIØR:
Troels Jensen ApS
PROJEKTSTADE:
Indviet 2002–04
BRUTTOAREAL:
105 m2 og 135 m2