17. november 2015
springcenter-nearheden@x2

Cubo tegner Springcenter Nærheden

Et hold bestående af c.c. contractor, Cubo, Midtconsult og Mutopia er udpeget til at stå for design og opførelse af Springcenter Nærheden, Hedehusene.

Den overordnede vision er at skabe et fælles miljø for gymnastik-foreninger i Høje-Taastrup Kommune og sikre de bedste rammer for kommunens talenter. Med det nye springcenter er det tanken at springgymnasterne i kommunen får et »fyrtårn« i deres idræt. Et sted, hvor de hører hjemme, og som danner rammen om et udviklende og inspirerende miljø.

Springcentret skal fungere som en katalysator for den nye bydel NærHeden og være en aktiv del af det liv, der udspilles udenfor springcenteret, i og omkring den kommende skole og det grønne strøg, der skal binde bydelen sammen med det eksisterende Hedehusene. Det er dermed tanken at springcenteret løfter sig fra at være en typisk springhal til at blive et mangfoldigt centrum, der ikke alene sammenknytter forskellige funktioner, men også åbner sig mod omgivelserne og inviterer indenfor.

Springcenteret på ca. 2.200 m2 skal stå færdig i 2016.

Oversigt over vundne konkurrencer