12. august 2015
Cubo i Kina - showlong

Cubo i Kina

Cubo er med på holdet i færdiggørelsen af et bygningskompleks med Showroom og VIP faciliteter til det kinesiske modehus ShowLong.

Den kinesiske kunstner og arkitekt, Ai Weiwei, har stået for det overordnede design, og modehusets direktør, Wu Jianmin, har nu bedt Cubo om at have designansvaret for den del af komplekset der indeholder faciliteter til modehusets VIP kunder, samt Mr. Wu’s egne kontor- og boligfaciliteter.

Derudover har Cubo også fået ansvaret for at udvikle haveplanen til det store indre gårdrum.

Projektet ligger i Yantai i det nordvestlige kina, og er allerede under opførelse.